Guds ønskebolig

”For dette siger den højt ophøjede, som troner for evigt, og hvis navn er Hellig: Jeg bor i det høje og hellige og hos dem, der er knust, hvis ånd er nedbøjet, for at oplive den nedbøjede ånd og oplive det knuste hjerte” (Es 57,15).

Det er svært for os at fatte, at Guds kan være både det ene og det andet sted. Bibelen fortæller os, at Gud bor udenfor alle skabte ting samtidig med, at han er her hos os. Han har dobbeltadresse. Han bor i det høje – og han bor i vores hjerte. En ubegribelig, men også betryggende tanke. Gud er universets Herre og Majestæt, som kalder på vores ærbødighed og tilbedelse, men han er ikke for stor til at interesse sig for vores dybeste behov.

Det er blevet sagt, at vi er Guds ønskebolig. Der er ikke noget, han ønsker mere end at få lov at være sammen med os, hjælpe os, forme os, styrke os og bygge os op til en smuk bygning, hvor tillid og kærlighed råder. Hvor vi selv har fred med Gud og hvor andre finder glæde ved at komme. Det gælder også, når vi selv synes, at vores liv ligger i ruiner. Når hjertet er knust og tsunamier slår mod vores livsbygning. Når murene synes at vakle og drømme brister. Når tilliden til Gud og mennesker hænger i laser. Når grunden omkring huset er fyldt op med skrald og skyldfølelse. Gud giver ikke op, selvom vi er klar til at kapitulere. Han griber ind i vores liv for at forskønne det og give det nyt liv og glans. For vi er hans ønskebolig.

Vi skal give ham lov. Den Store Bygmester tvinger sig ikke adgang. Han banker på for at komme ind og gøre sit vidunderlige værk. Du og jeg må åbne op, så hans drømmebolig kan blive en realitet. Han elsker at være sammen med os og gøre det, vi ikke selv formår. Og han er mægtig til at fuldføre den gerning, han har begyndt. Det er tid at lukke døren op på vid gab!

 

Tanker v/ Sven Hagen Jensen over Gunni Bjørsteds andagtsstykke i bogen Dagslys