Tider skal komme, tider skal henrulle

 ”Det var dog fantastisk, så hurtigt det år gik!”, hørte vi endnu engang nogen sige. Tiden ruller af sted. Og vi kan ikke standse den. Og dog, ved nytåret tager vi ofte bestik af tiden. Vi står midt i tidens strøm og undrer os over livet med dets mange muligheder og udfordringer. Vi tænker på sidste års højdepunkter og lavpunkter, på minderige øjeblikke og forspildte anledninger. Vi tager et kik ind i det nye år. Vi vil så gerne få det bedste ud af tiden. Vi vil så gerne bidrage med noget positivt, mens tid er.

Allerede i november har jeg for vane at købe en ny kalender og begynde at planlægge næste år. Mærkedage i familien, gudstjenesteplan, årsmøde, arbejdsrelaterede dage, mm., så langt jeg nu skønner, at det er nødvendigt. Jeg har brug for et overblik, så jeg kan være forberedt. For jeg ved, at tiden tikker af sted. Men vi ved også, at man ikke kan forberede sig på alt – ej heller planlægge sig ud af alt. Pludselig sker der noget, der vender op og ned på det hele. Så derfor gælder det om ikke at leve i hverken fortiden eller fremtiden, men gribe dagen i dag og bruge det gunstige øjeblik (Ef 5,16). Lad os huske Mads Nielsen dejlige morgensang: ”Hver dag er en sjælden gave, en skinnende mulighed. Hver dag er på ny en nåde, der stiger fra himlen ned.”

Det var Kong David, der i en periode, da tiden ikke var med ham, nedskrev disse livsbekræftende ord: ”Mine tider er i din hånd” (Sal 31,16). Der er både trøst og visdom i disse ord. Uanset, hvad fremtiden måtte bringe, så har Vorherre styr på det. Blokkeren Lone Husby fra Oslo har skrevet et digt over disse ord. Her er det første vers: ”Herre, her er jeg. Jeg vil gå dine veje. Led mig. Led mig derhen, du vil jeg skal gå. Gå sammen med mig. Udrust mig og gør mig stærk. Herre, jeg overgiver mig til dig. Mine tider er i din hånd.”

 

Sven Hagen Jensen