Det har været en glæde at se bøgen springe ud og rhododendron buskene stå i flor. Køkkenhavens spæde skud er blevet til flotte planter på snorlige rækker. Frugttræerne har også været i blomst og vist de første tegn på frugtdannelse. Naturen er fuld af liv. Solen varmer jorden og regnen giver den nødvendige væde. Selv græsplænen skal slås med jævne mellemrum. Den første sommermåned her i juni er tiden for kraftig vækst. Liv og vækst hører sammen. Også i det åndelige liv.

Paulus’ breve er fyldt med vækst-begreber. Med Jesus som hovedhjørnesten vokser menigheden til et helligt tempel (Ef 2,21). ”Sandheden tro, skal vi i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus.” (Ef 4,16). ”Legemet vokser og opbygges i kærlighed.” (Ef 4,16). Vi kan ”vokse i kundskab om Gud” (Kol 1,10). ”Vi bør altid takke Gud for jer, brødre, som ret er, fordi jeres tro stadig vokser, og jeres kærlighed til hinanden tager til hos hver eneste af jer.” (2 Thess 1,3). Den enkelte af os og menigheden kan kun have liv, hvis der er en stadig vækst – en vækst til modenhed, hvor vi kan rumme Kristi fylde (Ef 4,13).

Vi når aldrig der til, hvor vi kan stå stille og sige, at vi kender hele sandheden, nu er der ikke længere plads til at vokse i kundskab, tro, kærlighed og hellig livsførelse. Om Enok og Noa står der, at de vandrede med Gud. Om den sidste menighed står der, at de følger Lammet, hvor det går. Det kristne liv er et liv i stadig vækst og følgeskab af Jesus. Det er et liv i beskuelse og efterligning af hans enestående liv. ”Det er ved at elske ham, efterligne ham og stole på ham, at du forvandles efter hans billede” (Vejen til Kristus, s. 71).

Når du ser på liv og vækst i naturen omkring dig, så bed en stille bøn om, at Gud også må give daglig vækst i dit liv til glæde og velsignelse for andre.

Sven Hagen Jensen