Styrke gennem vedvarende stille bøn

”Jeg har altid Herren for øje, han er ved min højre side, og jeg vakler ikke” (Sal 16,8). Mens vi er i gang med vores daglige arbejde, burde vi løfte vores sjæl til himlen i bøn. Disse stille bønner stiger op som røgelse foran nådens trone; og fjenden bliver desorienteret. Den kristne, hvis hjerte således vendes mod Gud, kan ikke overvindes. Ingen onde kneb kan ødelægge hans fred. Alle Guds ords løfter, al guddommelig nådeskraft, alle Jehovas resurser, er sat som sikkerhed for hans udfrielse. Det var på den måde Enok vandrede med Gud. Og Gud var med ham, en hjælp i enhver nødsituation.

Det er vidunderligt at vide, at vores bønner gør en forskel. Vi kan tale med Jesus, når vi færdes langs vejen, og han vil fortælle os at han går ved vores højre side. Vi kan kommunikere med Gud i vores hjerter. For Herren læser alles hjerter og ”de retskafnes bøn har hans velbehag” (Ordsp 15,8). Når vi er beskæftiget med vores daglige gøremål, kan vi fremhviske vores hjertes ønske, uden at noget menneskeligt øre kan opfange det; men et sådant ønske vil ikke blot forsvinde i det blå og gå tabt. Intet kan drukne sjælens ønske. Det vil løfte sig over gadens larm og maskinernes støj. Det er Gud, vi taler til, og vores bønner bliver hørt.

Til enhver oprigtig bøn vil der komme et svar. Det kommer ikke altid, som vi ønsker det, eller på det tidspunkt, vi forventer det. Men det vil komme på den måde og på den tid, som bedst møder vores behov. De bønner, som du beder i ensomhed, når du er træt og under prøvelser, vil Gud besvare, ikke altid efter dine egne forventninger, men altid til dit bedste.

Gengivet fra Ellen G. Whites, Gospel Workers, s. 254-258.