Nyfalden sne

Nyfalden sne i frostvejr – ren, uberørt, sprød – hvor er det smukt. Da den første sne i året var faldet, måtte jeg ud af huset og gå en tur for at nyde synet. Sneen dækkede resterne fra nytårsskyderiet, der endnu lå og skæmmede i vores landsby mange steder. Al anden urenhed og uskønhed var dækket af det fine hvide lag. Selv de første spor af bildæk havde endnu ikke nået at snavse sneen til. Nyfalden sne i solskin er enestående smukt.

Det minder mig om sangen: ’O, gør min sjæl hvid som nyfalden sne’. ’Hvid’ betyder her ’uden skyld’. Mon ikke det var det, David længtes efter, da han skrev, ”Rens mig med isop for synd, vask mig hvidere end sne” (Sal 51,9)! Skyldfølelsen er svær at bære rundt på. Synder, der ikke er bekendt og tilgivet, nager sjælen. ”Vask mig fuldstændig ren for skyld” (Sal 51,4) var, hvad David ønskede. Fuldstændig ren. – Det forunderlige er, at det kan ske.

Da Pilatus gav efter for mængden råb og beordrede Jesus til at blive korsfæstet, var han helt klar over, at han var skyldig. Han vaskede sine hænder for at lægge skylden over på andre og ikke tage ansvar for sin handling. Vi ved alle, at det at vaske hænder ikke renser sjælen og ikke tager skylden bort. Men blodet fra den samme Jesus, som blev kortfæstet, renser for al skyld og synd (1 Joh 1,7). – Og Jesu blod renser helt, så man bliver fuldstændig ren. ”Hvis vi derfor bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed” (1 Joh 1,9). – Fra al uretfærdighed betyder fuldstændig ren. Ønsker du, at dit liv må være rent som nyfalden sne, så du kan være et smukt og tiltrækkende vidnesbyrd om den kærlige og retfærdige Gud, som vi tjener? – Esajas skriver: ”Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne, er de røde som purpur, kan de blive som uld” (Es 1,18).

Sven Hagen Jensen