Jeg følger med i Adventistkirkens bibellæseplan, hvor vi læser et kapitel om dagen. Det skulle dække perioden fra generalkonferensen (Syvende Dags Adventistkirkens repræsentantskabsmøde) i 2015 til generalkonferensen i 2020. Når dette skrives, er vi er i gang med Anden Kongebog. Her omtales Israels og Judas konger. Nogle er gode og mange er onde. Om kong Azarja (også kaldet Uzzija) læste jeg disse ord: ”Han var seksten år, da han blev konge og regerede tooghalvtreds år. Hans mor hed Jekolja og var fra Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne ganske som sin far Amasja. Men offerhøjene forsvandt ikke” (2 Kong 15,2-4a).

Azarja var tilsyneladende en god konge for Juda. Og han blev den næst længst regerende monark (52 år) i sit land. Fra Krønikebøgerne læser vi, at ”så længe han søgte Herren, lod Gud ham have lykken med sig” (2 Krøn 26,5). Han var en god konge for sit folk de fleste år og hans eftermæle var positivt. Men offerhøjene fik han ikke fjernet.

Dette er nedskrevet for at vi skal lære af det. Kunne det være, at vi også har offerhøje i vores liv? Vi ønsker alle at følge Guds vej, men somme tider holder vi dele af vores hjerte for os selv og tillader ikke Helligånden at rense os fuldstændigt. Du ved bedst, hvad det kunne dreje sig om i dit liv. Den Onde kikker efter sprækker i vores værn, hvor han kan komme ind og bestemme. Men Gud ønsker, at vi skal elske ham af hele vores hjerte og af hele vores sjæl og af hele vores sind og med hele vores styrke. Gud ønsker det, fordi vi har brug for det i vores daglige liv her og nu og i vores beredelse for Jesu genkomst og det evige liv med ham i herlighed. Lad der ikke være nogen ’offerhøje’ eller forbehold i vores overgivelse til Gud. 

Sven Hagen Jensen