”Men da de så Peters og Johannes’ frimodighed og kunne mærke, at de var ulærde og lægfolk, undrede de sig; men så kendte de dem igen og huskede, at de havde været sammen med Jesus” (ApG 4,13).

     Vi begynder igen på et nyt år med dets udfordringer og muligheder. Vi ved ikke, hvad vi kan forvente af 2016. Peter og Johannes vidste heller ikke med sikkerhed, hvad de kunne forvente, efter at Jesus var taget op til sin himmelske Far og de nu var overladt til sig selv. Men de gik ud blandt folket med frimodighed og delte deres tro på Frelseren. Det var ikke deres skoleuddannelse eller deres naturlige evner, der gjorde forskellen. Det var ikke deres anseelse i samfundet eller deres status blandt den intellektuelle elite. De var almindelige, hårdtarbejdende fiskere fra et ubetydeligt fiskerleje, med solbrunet og vejrbidt hud og barkede næver. De var almindelige mennesker, så almindelige, som man nu kunne blive. Men de gik den nye tid i møde med frimodighed. For de havde været sammen med Jesus. Og det gjorde forskellen.

     Måtte vi også bruge megen tid sammen med Jesus i 2016. Megen mere tid for de flestes vedkommende. Adventistkirkens verdensleder, Ted Wilson, skriver i en appel (29. november 2015), at hvis vi bruger mere tid i bibelstudium og bøn, vil det ”hjælpe med at holde os tættere til Gud og tillade Helligåndens kraft at ændre verdslighedens indflydelser og tendenser, som truer Guds menighed og vores daglige liv.” Vi husker, hvorledes apostlene, heriblandt Peter og Johannes, var samlet i bøn, inden Ånden blev givet på pinsedag. Før havde de skjult sig af frygt for jøderne, nu trådte de frem med frimodighed. Verdslige og materialistiske ønsker og ambitioner havde ikke længere førstepladsen. Nu var det Jesus, hans nåde, hans budskab og fællesskabet med menigheden, der fyldte. De kunne gå fremtiden i møde med frimodighed. Og det kan du og jeg også, for Jesus har lovet at være med os hele vejen. - Godt Nytår!

Sven Hagen Jensen