Vi læser flere steder i Bibelen, at Jesus beder. Han havde en levende forbindelse med sin Fader i himlen, som han ikke ville eller kunne undvære. Som der står i Vejen til Kristus, s. 93 ”Bønnen bringer ikke Gud ned til os, men den løfter os op til ham.” Jesus fandt glæde og styrke i regelmæssig samtale med sin himmelske far. Og hvis han blev styrket, hvor meget mere har vi ikke brug for bønnens fællesskab med Gud. Jesus havde brug for at være alene med Gud uden at blive forstyrret af andre, og valgte ofte et øde sted og en tidlig morgenstund, hvor han kunne have sin bønnestund. Har du et sted og et tidspunkt, hvor du kan være alene med Gud?

Jesus bad for sig selv, når han blev fristet eller prøvet. Bedst kendt er hans bønnekamp i Getsemane Have kort før hans tilfangetagelse og korsfæstelse. ”Ske ikke min vilje, men din” (Luk 22,42). Han bad om tilgivelse for sine bødler (Luk 23,23,34). Han lærte sine disciple at bede (Matt 6,9-13) og bad for dem, at de måtte være ét og at Gud måtte bevare dem fra det onde (Joh 17). Når han skulle træffe vigtige beslutninger, som da han udvalgte de tolv, kunne han tilbringe hele natten i bøn (Luk 6,12). Når han udførte mirakler, bad han og takkede Gud (Joh 6,11).

Jesus beder også for dig og mig. ”Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig.” (Joh 17,20). ”Kristus Jesus er død, ja, endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os.” (Rom 8,34). ”Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever og vil gå i forbøn for dem.” (Hebr 7,25). Måtte vi også hver især have en levende forbindelse med Gud i bøn, så vi kan bevare os selv uplettede af verden og bruges i hans tjeneste til gavn for andre.

Sven Hagen Jensen