”Han er hoved for legemet, kirken.” (Kol 1,18). For nogle år siden fandt man den lille havfrue på Langelinje uden hoved. Det var savet af. Ja, man har forsøgt flere gange at fjerne hendes hoved. Men man har kunnet erstatte det med et nyt af samme materiale. Det giver ikke mening med en hovedløs skulptur. Det giver heller ikke mening med en kirke eller menighed uden Kristus som hoved. Det er dog ikke nok at erstatte det med et nyt hoved, for menigheden er ikke bare et legeme. Vi er Kristi legeme. Og ingen anden kan tage hans plads, selvom det har været forsøgt mange gange. Det er Kristus, der giver menigheden liv, identitet, retning og håb.

     Man kan heller ikke være knyttet til hovedet, Kristus, uden at være en del af hans legeme. ”I er Kristi legeme og hver især hans lemmer.” (1 Kor 12,27). Og vi ved, at alle lemmer og dele af kroppen har en funktion, der tilgodeser hele legemet. At være en del af legemet, menigheden, betyder også, at vi alle har et ansvar med at få legemet til at fungere som Kristi legeme. Vi må alle påtage os vores opgave. Det er ikke kun de andre – eller dem, der plejer – eller dem, vi synes er bedst til det eller har mest tid. – Hvordan kan nogen få den tanke, at de tilhører Kristus, uden at være med til at støtte og bygge hans legeme op? – Utænkeligt. Vi er ikke tilskuere, turister eller blinde passagerer. – Vi er hans legeme og derfor medarbejdere på hinandens trivsel og frelse under Kristi ledelse.  Gud har kaldet os til at være et menighedsfællesskab, hvor vi alle bidrager med de evner, han har givet os. 

     Her hvor vi holder valg til embedspersoner i flere menigheder, er det vigtigt, at vi alle er villige til at påtage os de opgaver, der er brug for, og ikke lader nogle få stå med hele ansvaret for at menigheden kan fungere og have fremgang. Tak fordi du vil hjælpe til!

Sven Hagen Jensen