Missionær til de fattige

Menneskenes lidelser har altid rørt Guds hjerte og fremkaldt medfølelse og kærlighed hos Jesus. Han viste altid medlidenhed og medynk med dem, der var plaget til legeme og sjæl. Det eksempel, han gav på at hjælpe lidende og prøvede, burde lære os, hvorledes vi bør have medlidenhed og medynk med hans lidende skabninger.

Kristus led i kødet … Han vidste, hvad det vil sige at føle sultens kvaler, og han har givet os særlig undervisning med hensyn til at bespise de sultne og sørge for de fattiges behov. Han har sagt, at når vi hjælper de nødlidende, hjælper vi ham i hans hellige skikkelse. Han siger; ”Thi jeg var sulten, og I gav mig at spise; jeg var tørstig, og I gav mig at drikke.” Matt 25,35. Han vidste, hvor ubehageligt det er at lide af tørst, og sagde, at den, der gav en af hans disciple en kop koldt vand i hans navn, skulle ikke miste sin løn.

Kristus virkede flittigt hele tiden. Han fandt alt, hvad der havde med gudsfrygt at gøre, omgivet af høje, stejle mure, som om det var for helligt at beskæftige sig med dette i hverdagen. Han nedbrød gærde, som skiller, og udstrakte sin hjælpende hånd til alle, som trængte til ham. Han bragte glæde og håb til de fortvivlede… Han spurgte ikke: Hvad er din trosbekendelse? Hvilket trossamfund tilhører du? Virksom, oprigtig, kærlig interesse kendetegnede hans liv…

Den Herre Jesus ved, hvad fattigdom betyder. Han er den store missionær til de fattige, syge og lidende. Han, Himmelens Konge, kunne have levet et liv i velstand og boet blandt de rigeste, men han valgte fattigdom, og han har æret de fattige, som tror på ham, for han velsignede dem altid. Fattigdom med Kristus er rigdom af højeste værdi…

I Kristi menneskevorden er der gyldne tråde, som knytter den troende, tillidsfulde fattige til ham, som er uendelig kærlighed.

Ellen G. White i At jeg må kende ham