Kontrasten

På mange måder var Jesus ligesom de andre. Født ind i en almindelig familie. Oplært som tømrer. Boede under samme vilkår som sine naboer. Vandrede på de samme støvede landeveje som sine landsmænd. Drak fra landsbybrønden, når han blev tørstig. Hans udseende og klædedragt skilte ham ikke ud fra andre. Han var ikke anderledes for at være anderledes. Men han var anderledes. Han var en kontrast. Han var et lys i mørket. Han var en opmuntring i skuffelsen. Han var en trøst i sorgen. Han var en sikker vej gennem vildnisset af tvivl og rådvildhed. Han var en hjælp i nøden. Noget af det, der kendetegnede Jesus, var, at han kunne blande sig med alle - farisæere, skriftkloge, toldere og syndere, fiskere og husmødre. Han gjorde ikke forskel. Han gik ikke uden om de syge, han havde tid til de ensomme, han afskyede ikke de fattige, han fedtede ikke for de mægtige. Han kunne bede for sine forfølgere, ynkes over de forsømte og græde over dem, der afviste ham. Han var en kontrast. Han skilte sig ud. Han var et frisk og livgivende pust fra en bedre verden. Han kom til denne jord for at frelse os fra det, som ødelægger og give os del i Guds rige. 

Han kaldte os til efterfølgelse – til at være et lys i mørket – til at være en kontrast – til at skille os ud fra de selvoptagne og underholdningsfokuserede folkemasser og vildførte religiøse grupperinger. Han kaldte os til at tage tjenerskikkelsen på for at løfte menneskers blik og håb og længsel mod Guds værdier og den verden, som Frelseren har beredt for dem, som tror på ham. Således kunne man også se, at Peter og Johannes havde været sammen med Jesus (ApG 4,13), da de trådte frem efter pinsedag. De var en kontrast i deres samfund og kom med en frisk brise fra Paradisets kyst. – Vil du også være en kontrast, der hvor du bor, og lade andre mærke brisen fra det himmelske hjem?

Sven Hagen Jensen