Tak for din trofasthed

Når vi hjælper hinanden kan Guds sag gøre fremskridt i vores eget område og på landsplan. Sammenligner vi med vores nabolande ligger Danmark højt på listen over medlemmer (unge såvel som ældre), der er trofaste med deres tiende og gaver. Ligeledes er der et højt aktivitetsniveau i vores lokalmenigheder. Gud har givet os både tid og talenter og glæder sig, når vi stiller dem til hans rådighed. Der skal lyde en hjertelig tak til enhver, der har en tjeneste i menigheden og udøver den fra uge til uge – og fra år til år. Hvad enten det er arbejdet for menighedens egne – i børnesabbatskolen, ved klaveret/orglet, besøg af menighedens ældre, kirkekørsel, mødeledelse, økonomi, sekretæropgaver, og meget mere. Eller det er i udadvendt arbejde for andre menneskers hjælp og frelse. Eller det er i forbøn for kirken, dens medlemmer og mission.

Hebræerbrevets forfatter skriver, ”Lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vores egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser dagen nærmer sig” (Hebr 10,24.25).  Adventistkirkens  menighed bygger på solidaritet, offervilje og hjælpsomhed med udgangspunkt i den lokale forsamling. Vi må ikke svigte ved at holde os væk, kanalisere vores midler til andre foretagender og bruge vores tid og kræfter alle mulige andre steder. Din menighed har brug for dig. Og du har brug for din menighed. – For dagen nærmer sig, da Jesus kommer igen.

”Jeg husker din trofasthed, da du var ung, din kærlighed, da du stod brud,” siger Herren om sit folk i det Gamle Testamente (Jer 2,2). ”Jeg kender dine gerninger og din kærlighed og trofasthed og tjeneste og udholdenhed,” siger Guds Søn til sin menighed i den kristne tidsalder (Åb 2,19). – Hvad siger Herren til dig og mig i dag? – Hvad husker han os for? Må vi være trofaste over for Herren og vores menighed, som vi var, da vi begyndte vores vandring med Gud.